Pandekager, sang og nedtælling
Fredag d. 14. november fra kl. 16.30 – 17.00
Sted: Toftegårds Plads
Arrangør: COP-1
Vi åbner COP-1, Valby med maner, når vi tæller ned fra 30 og tænder Jens Galshiøts “Freedom to Pollute” statue præcis kl. 17.00
Inden nedtællingen serverer elever fra Københavns Åbne Gymnasium pandekager med honning fra skolens egne bistader og du kan synge med på “Klagekorets sange”.
Om Klagekoret: Klagekoret Naturens Stemmer er fællessang imod realisering af Fælledby, og for bevarelsen af fælles natur. Vilde steder er groet op af Klagekoret Naturens Stemmers artsrige fællesskab.
I over 4 år har koret sunget hver tirsdag kl. 16, imod Fælledbys begravelse af Lærkesletten. Koret mødes ved porten til Klagehegnet. Vejlands allé 200 Kbh. S.
Om Freedom to Pollute:
Freedom to Pollute er en 6 meter høj glasfiberkopi af den amerikanske Frihedsgudinde, der udsender røg fra faklen. Skulpturen blev skabt og første gang opstillet i år 2002.
Skulpturen er blevet opstillet under flere klima-konferrencer og -demonstrationer.
Frihedsgudinden symboliserer det vestlige frihedsideal, hvor den enkelte borger skal have ret til af forbruge som denne har lyst til., Ved at sætte dette positive frihedssymbol sammen med det negative begreb forurening laves en kortslutning der visualiser det uholdbare ved situationen. Den enes frihed begrænser den andens frihed og truer andres liv.
Skulpturen er yderst magtfuld og arrogant når den bare står der og vælter røg ud med sit budskab om at kræve sig retten til at forurene. Det symboliserer den stærkes ret til at sætte sine egne betingelser uden hensyntagen til andre.


