Syng med Klimakoret “God energi”
Søndag 16. november kl. 13.30
Sted: Timotheuskirken
Arrangør: COP-1
Klimakoret God Energi er stiftet af Phie Ambo og Anders Morgenthaler. De har skabt det, fordi de har set et behov for at lave aktiviteter, der giver mere energi, end de tager.
God Energi er et aktivistisk kor, der synger sange mod fossilindustrien for at gøre opmærksom på vores klima- og biodiversitetskrise.
Koret har været involveret i en række sangaktioner i forbindelse med begivenheder, der retter sig mod klimadagsordenen.
God Energi aktionerer foran virksomheder og andre, der finansierer fossilindustrien, primært banker og pensionsselskaber, men også foran de fossile selskaber, som vi danskere er med til at finansiere (mange uden at vide det).
God Energi er ikke et partipolitisk eller religiøst kor, men favner en bred skare af mennesker, der gerne vil gøre noget for klimaet og naturen. Koret er et sted, hvor frustration og negativ energi forvandles til musikalsk handling og positivitet.
Koret er hele tiden åbent for tilgang og synger under ledelse af Christina Boelskifte.
Nu kan DU opleve God Energi og mærke den glæde, der spreder sig, når man synger sammen om noget vigtigt. Og måske er med til ændre verden?
Arrangør: COP-1 Valby![]()
![]()

